plate-ny-flat-80-4
Topbort
GudindemBG-95
 

 

Overskrifter-CHIRON


CHIRON er det alkymistiske møde mellem lys og mørke: dag og nat, mellem himmel og jord: Ånd og materie, mellem mand og kvinde: ild og vand, mellem fornuft og instinkt: menneske og dyr, mellem dig og mig.

At forstå og acceptere livets dualisme og lade polariteter mødes i et fredfyldt rum er et af livets store udfordringer, både på det personlige plan og på verdensplan. Dette hovedtema, der omfatter et både-og i stedet for et enten-eller, kendetegner de aktiviteter, der præsenteres i ChironConsult. 

At lære at rumme modsatrettede opfattelser og dog, på det personlige plan, at kunne vælge til og fra, kendetegner Chironsk adfærd. Kentauren Chiron er en af antikkens mytologiske skikkelser, der blev udødeliggjort, og som i dag lyser for os som planet på himlen. Planeten – i astrologisk forstand er Chiron en planet uanset hvad astronomer måtte mene – blev opdaget den 1. november 1977 og befandt sig mellem Saturn og Uranus. Den tilhører gruppen af kentaurer og måler ca. 170 km i diameter. Farven: Grøn-blå afspejler i astronomisk forstand Chiron’s oprindelse. Grøn og blå der blandes giver tyrkis; farven, som symboliserer kommunikation af hjertets sprog og delfinenergi.

Som set før når planeter første gang iagttages spejlede Chirons energi sig tydeligt i tidsånden: brugen af krystaller og planteessenser, en voksende forståelse af hvorledes følelser sætter sig bestemte steder i kroppen, interessen for mytologiske arketyper, bl.a. dyrkelsen af Den store Moder, og en dybere forståelse for den 3. verden er nogle af de kendetegn, der karakteriserer Chiron’s ånd.

Chiron er planeten, der hersker over den nye tidsalder, vandmandens tid. Som den tavse iagttager og indre vejleder inspirerer kentauren os til at acceptere alt, hvad livet byder og udvise medfølelse med os selv og andre. Chiron energi er et vidunderligt redskab til at heale modsætninger på alle planer. Der er Chiron energi på spil, når palæstinensere og israelere sætter sig ved forhandlingsbordet, når den etablerede lægeverden introducerer ny medicin baseret på de landvindinger som kendes fra urtemedicinen, når kirken inviterer Harry Potter indenfor....

Kort sagt er Chiron energi brobyggerarbejde og Chiron kaldes da også regnbuebroen mellem de indre og de ydre verdener. En omfattende del af de aktiviteter der foregår i ChironConsult handler netop om mødet mellem “modsætninger”: mellem åndens og materiens verden udtrykt i spiritualitet kontra kroppens behov, mellem forskellige kulturer, der har opbygget fjendebilleder, mellem etablerede trosretninger og “alternative” veje, mellem maskulin og feminin energi...

Chiron følger den tantriske vej, hvor livet favnes og rummes og genopstår til nyt liv igennem accept og forløsning af det gamle. Chiron søger også at finde bagom øjensynlige modsætninger og finde enhed i mangfoldigheden. Gudskraften er overalt og berører alle mennesker og dyr, planter og krystaller.

Velkommen i CHIRONs univers.

Læs mere om CHIRON - klik her

         



 

Achilles-Chiron

 

    I searched, but I could not find Thee; I called
    Thee aloud standing on the minaret; I rang
    the temple bell with the rising and setting of the sun.....
    I looked for Thee on the earth; I searched for Thee
    in the Heavens, my Beloved, but at last I have found Thee
    hidden as a pearl in the shell of my heart

    (Hazrat Inayat Khan, Gayan, Vadan, Nirta)

 
Sitemap

CHIRON v/ Cybele Onana Bonakouvi Ph.D  Mob. +45 22 42 06 24  Copyright © 2006 / 10

Send e-mail til Cybele Onana