Templets hemmelighed. Verdens navle og politisk brændpunkt.
Jerusalem er hellig by for tre religioner, og den gamle jødiske tempelplads, hvor muslimernes Klippekuppel nu står, er politisk brændpunkt. Korsfarere, frimurere og mange andre har været optaget af dette sted, hvis betydning historisk, religiøst og symbolsk er uovertruffen. Vi vil gå tilbage i tiden og følge udviklingen af gudshuse på pladsen, som i sin tid - ifølge Bibelen - blev købt af kong David. Vi skal se hvordan jøder, kristne og muslimer har forholdt sig til denne plads - og til hinanden - og vi vil besøge de berømte monumenter: Salomons tempel og senere gudshuse. Vi skal også tale om jagten på tempelskatten, logebrødre og den nuværende konflikt mellem jøder og palæstinensere.   

Jødiske billeder: om kunst og kunstopfattelse i jødedommen.
Igennem århundreder har man haft den opfattelse, at jøder ikke har beskæftiget sig med billedkunst. Judaica – jødiske rituelle genstande – har naturligvis været kendt, men jødisk kunst er først blevet anerkendt som begreb i forrige århundrede. Det skyldes ikke mindst arkæologiens landvindinger, især afdækningen af antikke synagoger, men også udviklingen af den moderne kunst i Palæstina og Israel. Vi vil nærlæse Moselovens billedforbud og undersøge væsentlige motivkredse med udgangspunkt i Det hellige Land, årets cyklus og spørgsmålet om jødisk identitet.

Den hellige Grav. Kristendommens højborg.
Midt i den gamle by i Jerusalem står Gravkirken med et sandt virvar af kapeller, som fører ind til kristendommens vigtigste kultrum: Den hellige Grav. Graven og kapellet som omslutter den er stadig samlingspunkt for en vigtig lys-ceremoni til fejring af påskens budskab: Kristi død og opstandelse. Vi besøger dette magiske sted og følger udviklingen fra Jesu tid til i dag. Samtidig vil vi se nærmere på hvorledes hele idéen om Graven inspirerede kunstnere og arkitekter i Vesten, ikke mindst på baggrund af de fint dekorerede relikvier, som pilgrimme bragte med sig hjem med ”helligt sand” eller ”hellig olie”.

Gud er smuk og elsker skønhed. Islamisk kunst og kultur.
Kunstens rolle i islam er at påminde om Guds herlighed og synliggøre altings enhed. Også skønhed i sig selv er et væsentligt mål for som profeten Muhammed sagde: Gud er smuk og elsker skønhed. Islamisk kunst adskiller sig fra den vesterlandske ved at være en brugskunst. Et gammelt forbud mod billedbrug og en mærkbar påvirkning fra forskellige nomadekulturer er væsentlige forudsætninger for denne udvikling. Foredraget giver en introduktion til både brugskunsten, bogmaleriet og arkitekturen fra islams begyndelse til i dag.

Kaliffens Huse. Moskeer og ørkenslotte fra Mekka til Cordoba.
Fra de første ca. 60 år af den islamiske tid (fra 622) har vi meget få vidnesbyrd om den kulturelle udvikling, men med kalif Abd al-Maleks magtovertagelse i 685 indledtes en ny æra i den islamiske historieskrivning. Arabisk blev nu det officielle sprog og nye mønter kom på gaden. Det er fra denne periode, under umayyaderne med hovedstad i Damaskus, at de første islamiske hovedværker inden for kunsten stammer. Vi vil følge udviklingen fra den tidlige periode i Mekka til opførelsen af den store moské i Cordoba i Spanien, og se nærmere på både gudshuse og ørkenslotte. Samtidig vil den politiske arena blive drøftet.

Paradisets blomsterpragt. Islams ornamenter.
Intet sted er det at dekorere mere udbredt end i den islamiske verden. Næsten alt er udsmykket med ornamenter, der synes at ekspandere i det uendelige. De er både en fryd for øjet og udtrykker samtidig en dybere filosofi, der er en arv fra det gamle Grækenland. Vi skal se nærmere på den islamiske ornamentiks egenart og forudsætninger: Geometriens grundprincipper. Paradisets blomsterpragt. Sufimystikkens farvelære. Hvordan ornamenterne forholder sig til islam som religion og hvordan de fungerer i hverdagen i den muslimske verden.

Det forbudte Billede. Om brugen af billeder i jødedom, kristendom og islam.
Billeder af profeten Muhammed der vækker skandale, den sejrende Kristus på Jellingestenen overfor det tomme kors i andre kristne udsmykninger, synagoger fra antikken der i modsætning til nutidens synagoger er overdådigt udsmykkede med bibelske personer på gulve og vægge... Hvad er egentlig billedets betydning i de tre beslægtede religioner: jødedom, kristendom og islam? Og hvordan har man ladet sig inspirere af hinanden? Vi vil gå de hellige tekster på klingen og se nærmere på billedets betydning herunder også synagogens, kirkens og moskeens indretning, udsmykning og symbolik.

Det kosmiske Tempel – Paradiset i verdens centrum.
Idéen om helligdommen som verdens centrum er ældgammel og optræder i en række kulturer. Vi vil se nærmere på denne tempelkosmologi, som den er kommet til udtryk i middelalderen i Europa, og herunder inddrage samtidens verdensbillede, de meget populære visioner af himmelstaden, som beskrevet i Johannes Åbenbaring, hellige sten og bjerge og tal og tro. Middelalderens helligdomme var indrettede og udsmykkede for at styrke sjælen på rejsen mod Gud. Der var tale om total-iscenesættelser med skønne farver, dufte, krystaller, blafrende lys og liturgiske processioner. Udgangspunktet vil være en gammel karolingisk kirke i Frankrig, der fremtræder som en ”kopi” af Salomons tempel.

 

Konge, kejser og Kristi stedfortræder: Det moderne Europas vugge.
Karl den Store, karolingernes hersker, er en kultskikkelse i dag. Og ikke så sært. Med visioner, dygtighed og held skabte han omkring år 800 grobund for udviklingen af et nyt Europa, præget af gennemgribende samfundsændringer og nye landegrænser, som vi på mange måder stadig står i gæld til. Med romerriget som forbillede og inspireret af Det gamle Testamentes herskerideologi udvikledes et blomstrende ånds- og kulturliv. Vi vil se på tidens malerkunst og arkitektur, og høre om forholdet til kaliffen i Bagdad, jagten på relikvier, striden om brugen af religiøse billeder og debatten om Kristi sande natur.

Det ny Jerusalem. Apokalypsen og Kristi genkomst.
Igennem årtusinder har Jerusalem indtaget en central plads i jødedommen, og senere også i kristendommen og islam. Det gælder både den jordiske by med de tre nøglemonumenter: jødernes (ødelagte) tempel, de kristnes gravkirke med genopstandelseskapellet og muslimernes Klippekuppel, og himmelstaden, som Johannes har beskrevet så magisk i den sidste bog i Det ny Testamente. Vi vil nærlæse beskrivelsen af den gyldne stad og se hvorledes kunstnere har omsat visionen i malerier og arkitektur. Forholdet mellem den jordiske og den himmelske stad vil herunder blive diskuteret.

Urter og alkymi. Parfumen og de æteriske oliers kulturhistorie.
Til alle tider har mennesket brugt sine sanser til at orientere sig i verden og til at opleve nydelse. Skønne dufte og helsebringende urter har da også været kendt i de fleste kulturer igennem årtusinder. I Egypten brugte man f.eks. cedertræ og myrra ved balsamering, og romerne anvendte æteriske olier i deres overdådige badeanlæg. I munkenes klosterhaver voksede helbredende krydderuter og i de arabiske haver blev sjælen fortryllet af skønne farver og berusende dufte. Vi vil på dette foredrag både høre om de æteriske oliers kulturhistorie og besøge parfumøren på arbejde ved duftorglet.
 

På rejse med Narren. Kabbala, arketyper og det moderne menneske.
Livet er en stor karrussel-tur. Det har man altid vidst, og det har man gennem tiderne illustreret på forskellig måde. Et af de mere dybsindige og dog enkle systemer er tarottens store arkana med sine fantastiske arketypiske billeder af menneskets udvikling. Vi vil på dette foredrag høre nærmere om tarottens kulturhistoriske baggrund og følge Narrens rejse til Universets overflod – og forfra igen. Narren er både kort nr O og kort nr 22 – han er begyndelsen og enden, enfolding i al sin klogskab. Vi vil også høre om det kabbalistiske livstræ og følge de mange symboler, som overtages af tempelriddere, frimurere o.a.
 

Moses og den skjulte skat. Dit forjættede land. 

 Tekst på vej...