plate-ny-flat-mnavn-blue
Topbort-blue
GudindemBG-blue

 

Overskrifter-workshops

En workshop giver dig mulighed for at trænge dybere ind i et bestemt univers eller tema, som tiltaler dig. I en del tilfælde vil vi benytte redskaber som tarot, krystaller og astrologi, hvorved du kan tage pulsen på din nuværende situation. Andre workshops fokuserer på et bestemt tema, og kan i nogle tilfælde forudsætte lettere hjemmearbejde. En workshop er en spændende proces, der indbefatter at give og modtage med åbent sind og åbent hjerte. Du kan forvente trygge rammer og fortrolighed alle imellem.
Du vælger en workshop, der allerede er slået op i Kalenderen, eller samler en gruppe på mindst otte personer og aftaler et tidspunkt for afvikling af arrangementet. Workshops, der er privat arrangerede, står ikke i kalenderen. Workshops kan afholdes, hvor du/I ønsker det. I tilfælde af at du/I ønsker arrangementet afviklet udenfor Storkøbenhavn skal mine rejse - og evt. opholdsudgifter inkluderes. Når der er booket plads, bedes samtlige deltagere indbetale beløbet senest tre dage før afvikling af arrangementet.

Nærmere instrukser følger under hver enkelt workshop.

Eksempler på workshops. (Se også kalenderen).

  • Kabbalah, livets træ og den moderne tarot Pilop copy
  • Helte og heltinder. Din indre vejleder (tarot) Pilop copy
  • Krystal-visdom (krystaller)  Pilop copy
  • Dit Allerhelligste – Venus energi og hjertets sprog Pilop copy
  • Til dig og dit alter Pilop copy
  • Din CHIRON konfiguration Pilop copy

 

 


Kabbala, livets træ og den moderne tarot.

Velkommen til en weekend, hvor du møder dig selv i tarottens underfulde tegn- og symbolverden. Vi tager udgangspunkt i Crowleys tarotkort, et af de mere dybsindige og omfattende kortsystemer, og ser nærmere på tarottens kulturhistoriske baggrund og udvikling. Tarotten er knyttet til det kabbalistiske livstræ og har således rødder i den jødiske mystik. I dag praktiseres kabbalah af lærde rabbinere og i en mere moderne udgave af bl.a. kendte mennesker som Madonna. Kabbalah er i denne version universel og dermed ikke knyttet til nogen speciel religion. Vi vil høre om kabbalah'ens kulturhistoriske baggrund og se nærmere på det kabbalistiske livstræ. Livstræet kan opfattes som et kort med porte til visdom og indsigt og dermed være et vigtigt redskab til selvudvikling. Du får mulighed for at lave dit eget oplæg over livets træ, som afspejler de gaver og udfordringer, der møder dig på din livsrejse og som udtrykkes visuelt på kortene.
På workshoppen beregner vi også hver enkelt deltagers personlighedskort og væsenskort og undersøger dermed, hvilke temaer der er vigtige for dig i dit ydre såvel som i dit indre liv. Kortene er et spejlbillede af vores underbevidsthed og giver os de svar, som vi selv ved, men som vi ofte fortrænger. Der findes ikke dårlige kort, kun dårlige udlægninger af kortene. 

Du konsulterer kalenderen eller samler en gruppe på mindst otte personer og booker en weekend fra kl. 11-19.
Pris Kr. 1.675,- pr. person. Inkl. let frokost, kaffe, te, frugt og kage. Workshoppen kan foregå, hvor du ønsker.
Iklæd dig behageligt tøj (ikke sort) og husk pen og papir.
 

Pilop copy 

 

 


Helte og heltinder. Din indre vejleder. Vi ser på tarotkortenes hofkort: konger, dronninger, prinser og prinsesser (Crowleys tarot) og forsøger at indkredse din indre mand/kvinde og din ydre mand/kvinde. Hvem er du, set gennem kortene og hvem kunne du tænke dig at blive inspireret af? Den fyrige Stokkenes Konge eller den sensuelle Bægrenes Dronning? Alle kort rummer en gave og en udfordring og kan hjælpe dig med at forstå dit liv på en ny og anderledes måde. Et kort, du har trukket, er en refleksion af din underbevidsthed. Det er ikke et (dommedags) varsel, men snarere et billede på hvad du selv tror er virkeligheden. Viden herom kan hjælpe dig til at fokusere bedre på det du ønsker i dit liv, måske at vise nye anderledes sider af dig selv frem? Desuden beregner vi på baggrund af dit (føde-)navn, hvem din indre vejleder er og hvad han/hun repræsenterer i dit liv.

Du konsulterer kalenderen eller samler en gruppe på mindst otte personer og booker en dag fra kl. 11-19.
Pris Kr. 675,- pr. person. Workshoppen kan foregå, hvor du ønsker.
Iklæd dig behageligt tøj (ikke sort) og husk pen, papir og frokost.

Pilop copy 

 

 


Krystal-visdom. Dit valg af krystaller kan give dig en forståelse af hvilken situation du står i og hvad du skal være opmærksom på. Du tiltrækkes af de krystaller, hvis svingningsfrekvens resonnerer med din krops og din psykes behov. Krystallerne er både udgangspunkt for en forståelse af dig og et vink om hvilke udfordringer du står overfor. Krystaller har stærkt healende egenskaber og kan bruges aktivt i forbindelse med en lang række ubalancer af fysisk eller psykisk karakter. De indeholder de mineraler, vi selv består af og healer derfor på en naturlig måde.
Med dine foretrukne krystaller inviteres du indenfor i dit hjertes inderste skatkammer. Krystaller kan desuden ledsage os på rejse i underverdenen, beskytte os, klare vore hensigter og mål og befordre tryghed og kærlighed. Fra naturens side er de udviklet med strukturer, der afspejler de store himmellegemers bevægelser. Kvarts, der fremtræder med seks facetter, kan f.eks. sammenlignes med sekstilen indenfor astrologien. Det er en forunderlig verden. 

Du konsulterer kalenderen eller samler en gruppe på mindst otte personer og booker en dag fra kl. 11-19.
Pris Kr. 675,- pr. person. Workshoppen kan foregå, hvor du ønsker.
Iklæd dig behageligt tøj (ikke sort) og husk pen, papir og frokost.

Pilop copy 

 

 

 

Dit Allerhelligste – Venus energi og hjertets sprog. En workshop, hvor vi går tæt på Kvinden i os, på kærligheden, glæden, lyset, farverne og duftene omkring os. Denne workshop inviterer dig til at lære din indre Kvinde bedre at kende. Hvem er hun? Hvordan vil du beskrive hende? Find fem ord, der giver genklang i dit hjerte (både lyse og mørke). Skriv dem ned og medbring dem til workshoppen. Tag desuden fem genstande med, som signalerer Venuskvinden i dig: En blomst, et smykke, en duft, en krystal, en gave fra din elskede, et billede.....At styrke Gudinden betyder at styrke intuitionen og den kreative kraft. Vi benytter tarotkort til at indkredse hvilke anima-arketyper du er beslægtet med og hvilke du med fordel kan kultivere yderligere. Ofte føler vi os begrænset til at spille nogle få markante roller. Lad os kaste lys på dine yndlingsroller og se om ikke der skulle være nogle andre, der kunne få plads på scenen – i hvert fald i en periode. Undervejs udfører vi en smuk meditation til healing af hjertechakraet samt flere yoga (hjerte) øvelser.

Workshoppen er den første i rækken af workshops til Gudindens hyldest.
Du konsulterer kalenderen eller samler en gruppe på mindst otte personer og booker en weekend (lørdag og søndag) fra kl. 11 – 19. Pris Kr. 1675,- pr. person, Incl. let frokost, kaffe, te, frugt og kage. Iklæd dig behageligt tøj (ikke sort) og husk pen, papir.

Pilop copy 

 

 

 

Til dig og dit alter. I de senere år er det blevet populært at lave smukke husaltre ladet med en personlig symbolik, ligesom udsmykning af gravsteder med lys, bamser o.a. også har taget fart. Vi lægger vores sjæl i at vælge genstande der har en særlig betydning og som fylder os med glæde og opmuntring. Alteret kan ses som en varm linje til himmelen, en måde, hvorpå vi kan kommunikere med dem hinsides hvad enten det er englene eller vore forfædre. Vi vil på denne workshop se nærmere på alterets kulturhistoriske betydning. Hvad er et alter og hvordan har alteret udviklet sig i den kristne kulturkreds? Vi inddrager eksempler fra oldkirken, den ortodokse kirke og middelalderen og sammenholder med altre fra andre kulturer. Du skal nu selv udføre dit alter med særligt udvalgte genstande. Fordi du er unik må også dit alter være unikt. Du kan brug dette alter til at fremme kvaliteter, du er i færd med at opøve, til at hjælpe dig med at fastholde en ny kurs og til at afgrænse et helligt rum, hvor du kan bede og udtrykke din taknemmelighed for livets gaver.

Du konsulterer kalenderen eller samler en gruppe på mindst otte personer og booker en weekend (lørdag og søndag) fra kl. 11 – 19. Pris Kr. 1675,- pr. person, Incl. let frokost, kaffe, te, frugt og kage. Iklæd dig behageligt tøj (ikke sort) og husk pen, papir.

Pilop copy 

 

 



Din CHIRON konfiguration.
Kom og få inspiration til en større forståelse af dine personlige smertepunkter – synlige som usynlige. At samarbejde med sin skæbne, der i astrologisk forstand betinges af de transitter og progressioner som aktiverer vores fødselshoroskop, er at rejse med Helten, der finder De vises sten. Astrologi er en metafor for de arketypiske kræfter, der kendetegner vores personlighed. Dit horoskop er således et kort, der viser dine potentialer, men det er ikke et spejlbillede af dit liv.
På denne workshop vil vi koncentrere os om CHIRON, det kosmiske sendebud, der opfordrer os til at ændre vores verdensbillede og heale vores sår. Ved at foretage shamanrejsen til skyggernes rige kan vi slutte fred med fortiden og hjælpe vort sande Selv med at finde udtryk. Vi kan efterfølgende tage livet med større sindsro og give slip på sort-hvide opfattelser. Denne mulighed er en nådegave, som gives os når tiden er inde – men som vi selv skal indfri. Heldigvis får vi flere chancer ….
At rejse med CHIRON er at foretage en initiering, så din sjæls kerne kan komme frem i lyset, og din instinktive natur kan folde sig ud i al sin pragt.
CHIRON er eros, livsgnisten, som strømmer når vi slipper smerten og bundne energier frisættes.

Hvis du ikke kender dit horoskop kan det være en fordel, men ikke et krav, først at få en general horoskoptolkning. Kontakt f.eks. Jeanne Moltke fra Astroscan.

Du konsulterer kalenderen eller samler en gruppe på mindst otte personer og booker en weekend: lørdag-søndag kl. 11-19.
Pris Kr. 1.675,- pr. person. Inkl. let frokost, kaffe, te, frugt og kage. Desuden horoskoptegning. Workshoppen kan foregå, hvor du ønsker.
Iklæd dig behageligt tøj (ikke sort) og husk pen og papir.

Du kan også vælge et ugekursus: CHIRON og den shamanistiske rejse.
Traumeforløsning via astrologi, kropsterapi og healing med æteriske olier.
Læs nærmere til sommer.

 

Centaur-coin-messing-280

Sitemap

CHIRON v/ Cybele Onana Bonakouvi Ph.D Mob. +45 22 42 06 24  Copyright © 2006 / 09

Send e-mail til Cybele Onana